1 Nej, den katolske kirke blev ikke grundlagt af kejser Konstantin, men af Jesus Kristus, der indsatte apostlene som sine efterfølgere og Peter som den “klippe,” hvorpå han ville bygge sin kirke (Matt 16,18-19). Påstanden om, at Konstantin skabte den katolske kirke, er en udbredt historisk misforståelse.
Kirken eksisterede før Konstantin
Fra det første århundrede var Kristi kirke allerede etableret. Det ses både i Skriften og i de første kristnes skrifter. I Det Nye Testamente viser Apostlenes Gerninger og Paulinske breve organiseringen af den tidlige kirke, herunder fejring af Eukaristien, ordination af biskopper og præster samt apostolisk succession.
Desuden kaldte de tidlige kristne forfattere kirken for ”katolsk.” Skt. Ignatius af Antiochia, biskop og martyr fra det 2. århundrede, brugte udtrykket den katolske kirke i sit brev til smyrnerne.
Irenæus af Lyon, en af de første kirkefædre (2. århundrede), fremhævede vigtigheden af apostolisk succession for at bevare den sande lære. Han fastslog, at Kirken i Rom havde en særlig position, fordi den var grundlagt af apostlene Peter og Paulus. For ham skulle enhver, der ønskede at finde den autentiske tro, se mod Rom, hvor apostlenes tradition blev bevaret i sin helhed.
Desuden gjorde Irenæus noget afgørende: Han udarbejdede en liste over biskopper af Rom, fra Peter og frem til sin egen tid, for at påvise den apostoliske successions kontinuitet.
Det beviser, at udtrykket ”den katolske kirke” var i brug længe før Konstantins regeringstid, hvilket vidner om en kontinuitet helt tilbage til apostlenes tid.
Hvad gjorde Konstantin egentlig?
Konstantin, der regerede i det Romerske Rige fra 306 til 337, grundlagde ikke Kirken, men spillede en vigtig rolle i kristendommens historie. Før ham var de kristne hårdt forfulgt i det Romerske Rige. I år 313 underskrev Konstantin og Licinius Milano-ediktet, som gav religionsfrihed til alle, herunder de kristne.
Det tillod, at kristendommen kunne udøves frit uden frygt for forfølgelse. Takket være denne frihed kunne Kirken vokse hurtigere og bygge kirker uden risiko for, at de blev ødelagt af staten.
Koncilet i Nikæa og den sande tro
Et andet punkt, der skaber forvirring, er Koncilet i Nikæa i 325, indkaldt af Konstantin. Nogle hævder, at det var her, den katolske kirke blev grundlagt, eller at dens lære blev opfundet. Det er ikke sandt.
Koncilet i Nikæa blev indkaldt for at bekæmpe den arianske vranglære, som benægtede Kristi guddommelighed. De forsamlede biskopper bekræftede det, man allerede troede på siden apostlenes tid: at Jesus er sand Gud og af samme væsen som Faderen. Den nikænske trosbekendelse, som vi stadig bekender ved messen i dag, stammer fra denne definition.
Dermed “skabte” koncilet ikke Kirken eller opfandt nye doktriner; det klargjorde blot og bekræftede det, der allerede var blevet undervist i siden apostolisk tid.
Den katolske kirke er apostolisk
Den katolske kirke har en ubrudt apostolisk succession fra Kristi tid. Paven, biskoppen af Rom, er den direkte efterfølger af Skt. Peter, til hvem Jesus overdrog ledelsen af Kirken (Joh 21,15-17). Denne kontinuitet beviser, at Kirken ikke opstod med Konstantin, men med Kristus.
De første kristne levede allerede den katolske tro, fejrede Eukaristien, døbte, ordinerede præster og bevarede den apostoliske tradition.
