1 Liturgien i messen er en af de vigtigste aspekter af den katolske tro, fordi det er midlet, hvorved de troende deltager i Kristi frelsende værk på en håndgribelig og åndelig måde. Ordet "liturgi" kommer fra græsk "leitourgia", som betyder "offentligt arbejde" eller "tjeneste". I den katolske kirke er liturgien i messen ikke blot en række ritualer, men en levende og aktuel fejring af den frelse, som Jesus har udført for os. Derfor betragtes messen som højdepunktet i det kristne liv, hvor de troende forenes med Kristus i hans lidelse, død og opstandelse.
Messen er opdelt i to hoveddele: Ordets liturgi og Eukaristiens liturgi. I Ordets liturgi lytter katolikker til Den Hellige Skrift, som er Guds levende og virksomme ord. "For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd" (Hebræerne 4,12). Denne del af messen giver de troende mulighed for at meditere over Skriften og troens sandheder. Højdepunktet i denne liturgi i messen er proklamationen af Evangeliet, hvor Kristus taler direkte til menighedens hjerte.
Den anden del, Eukaristiens liturgi, er det øjeblik, hvor brød og vin bliver konsekreret og bliver til Kristi legeme og blod. Jesus indstiftede Eukaristien ved den sidste nadver, da han sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig" (Lukas 22,19). Her deltager katolikker aktivt i Kristi offer, som ublodigt tilbydes på alteret. Eukaristiens liturgi er messens centrum, for i den tilbyder Kristus sig selv igen for os, og de troende indbydes til at forene sig med dette offer.
Liturgien i messen er ikke blot en symbolsk handling eller en erindring om fortidens begivenheder. Den er en reel deltagelse i påskemysteriet, hvor de troende bliver samtidige med Kristi frelsende begivenheder. Som Sankt Paulus siger: "For hver gang I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil han kommer" (1 Korinther 11,26). Således er messen et møde med Kristus selv, som bliver virkelig nærværende, særligt i Eukaristien, men også i den forsamlede menighed, i den præst der leder, og i det proklamerede Ord.
Derudover styrker liturgien i messen fællesskabet mellem de troende. Som medlemmer af Kristi legeme deltager de ikke i messen som isolerede individer, men som et fællesskab forenet i troen. "For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem" (Matthæus 18,20). Messen er derfor en fælles handling, der udtrykker Kirkens enhed og dens kald til at tilbede Gud som ét legeme.
Liturgien i messen er en afspejling af den himmelske tilbedelse. I Johannes' Åbenbaring beskriver Johannes himlens liturgi, hvor de hellige og englene uophørligt lovpriser Gud: "Værdig er Lammet, som blev slagtet, til at modtage magten og rigdommen og visdommen og styrken og æren og herligheden og lovprisningen" (Åbenbaringen 5,12). Ved at deltage i messen forener de troende sig således med Guds evige tilbedelse og foregriber himlens fuldendte liv.
