Bekræftelsens sakramente, også kendt som krisma, har stærke fundamenter i de Hellige Skrifter. Det er sakramentet, hvorigennem en døbt troende modtager Helligåndens gave mere fuldstændigt. Dette fuldender dåbens nåde og giver kraft til at være et aktivt vidne for Kristus.
Adskillige passager i Det Nye Testamente illustrerer denne sandhed. Jesus fortalte sine tilhængere, at han ville sende Helligånden for at styrke dem. ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner i Jerusalem og hele Judæa og Samaria og helt til verdens ende,” siger Jesus i Apostlenes Gerninger 1,8. Dette vers viser tydeligt, at Helligånden er den åndelige kraft, der gør det muligt for kristne at leve og forkynde troen.
Et klart eksempel på denne opfyldte løfte sker på pinsedag. Ifølge Apostlenes Gerninger: ”De blev alle fyldt med Helligånden og begyndte at tale på andre tungemål, som Ånden gav dem at tale” (ApG 2,4). I dette øjeblik modtager apostlene, som tidligere var frygtsomme, Helligåndens kraft og begynder at prædike med mod og effektivitet, hvilket forudser det, der sker i bekræftelsens sakramente.
En anden betydelig passage, der støtter bekræftelsens sakramente, findes i Apostlenes Gerninger 8,14-17. Efter at have hørt, at samaritanerne havde modtaget Guds ord, sendes Peter og Johannes for at lægge hænderne på dem, så de kan modtage Helligånden. Teksten lærer os: ”Så lagde de hænderne på dem, og de modtog Helligånden” (ApG 8,17). Her kan vi observere, at selv efter de var blevet døbt, var håndspålæggelse nødvendig, for at de kunne modtage Helligånden, hvilket viser forskellen mellem dåb og bekræftelse, som Kirken opretholder i dag.
Derudover nævner Hebræerbrevet ”håndspålæggelse” som en grundlæggende del af det kristne liv: ”Lad os derfor lade de første grunde til Kristi lære ligge og gå videre til det fuldkomne uden igen at lægge grundvolden, omvendelse fra døde gerninger, tro på Gud, om dåbslæren, om håndspålæggelse…” (Hebr 6,1-2). Denne hellige handling, der overfører Helligånden, praktiseres stadig i bekræftelsen, fortsættende den apostoliske tradition.
Hvad er bekræftelse?
Bekræftelse, eller krisma, er sakramentet, der styrker Helligåndens gave modtaget ved dåben og gør den troende i stand til at være et aktivt vidne for Kristus og leve troen fuldt ud.
Bibelske grundlag for bekræftelse
I Apostlenes Gerninger 1,8 lover Jesus Helligånden for at styrke sine tilhængere, hvilket opfyldes på pinsedagen (ApG 2,4). Ligesom apostlene blev styrket, giver bekræftelsens sakramente os den samme kraft til at leve og forkynde troen.
Håndspålæggelse: apostolisk tradition
I Apostlenes Gerninger 8,17 og Hebræerbrevet 6,1-2 fremstår håndspålæggelse som en essentiel handling, der overfører Helligånden. Denne praksis fortsætter i bekræftelsen, hvilket forbinder de troende med den apostoliske tradition og et fuldkomment kristent liv.
-
ApG 2,4
-
CIC 1288
-
Hebr 6,1-2
-
CIC 1297 - 1321
-
Helligåndens kraft til at vidne: ApG 1,8; Luk 24,49
-
Helligåndens nedstigning på pinsedagen: ApG 2,1-4
-
Håndspålæggelse for at modtage Helligånden: ApG 8,14-17; ApG 19,5-6
-
Helligåndens segl: Ef 1,13; Ef 4,30
-
Helligåndens gaver: Es 11,2; 1 Kor 12,4-11
-
Styrke fra Helligånden: 2 Tim 1,6-7
-
Håndspålæggelse som grundlæggende doktrin: Hebr 6,1-2
-
Løftet om Helligånden: Joh 14,16-17; Joh 16,7
-
Helligånden: Joh 14,26; Joh 15,26
Selvom alle bestræbelser gøres for at sikre nøjagtigheden og overensstemmelsen med den katolske kirkes lære, anerkender vi, at der kan opstå fejl i fortolkningen eller præsentationen af oplysningerne. Hvis du identificerer et svar eller indhold, der er i uoverensstemmelse med kirkens officielle lære, beder vi dig venligst informere os. Vi er forpligtet til hurtigt at gennemgå og rette eventuelle fejl, der opdages.
Vi forstår, at troskab mod kirkens lære er fundamentalt, og derfor værdsætter vi brugernes samarbejde om at opretholde indholdets integritet.
Vi takker for din forståelse og for din forpligtelse til den katolske tro.