Troen er en central søjle i det religiøse liv. Den forbinder mennesket med det guddommelige og styrker forbindelsen til Gud. Gennem troen overskrider folk den almindelige logik og stoler fuldt ud på Guds virke. Troen, som betragtes som en gratis gave fra Gud, opfordrer de troende til at leve i fællesskab med Ham, ved at følge Hans lære og løfter.
For det første er troen en personlig tilknytning til Gud. Den er ikke blot en mental handling, men indebærer fuldstændig overgivelse. Det er en beslutning om at have tillid og overgive sig til Guds vilje. Denne overgivelse gør troen til en personlig og relationel handling, der opbygger et intimt forhold til Gud.
Troen forener individer i et fællesskab. Den, der tror, er ikke alene, da troen overføres fra generation til generation. Den fælles tro styrker det åndelige liv, hvor alle bidrager til gensidig troens vækst. Dette forenede fællesskab udgør Kirken, en gruppe der vidner om Kristi nærvær.
Troen oplyser også de troendes vej. Den tilbyder et nyt perspektiv på livet og verden. I usikre tider fungerer troen som en vejleder, der skænker håb. I kristendommen er troen rodfæstet i mysterier som Korset og Eukaristien, kilder til styrke og trøst for de troende.
Det religiøse liv næres af troen gennem sakramenterne. Sakramenter som Eukaristien fornyer fællesskabet med Kristus. De styrker enheden og kærligheden i fællesskabet, hvilket gør det muligt for troen at komme til udtryk i konkrete handlinger af næstekærlighed.
Desuden er troen et aktivt engagement. Den er ikke blot en passiv tro, men et kald til handling. Den troende udfordres til at leve i overensstemmelse med Kristi værdier, søge retfærdighed og det fælles bedste. Denne aktive dimension gør troen til en vej mod helliggørelse og til at forvandle verden.
Samlet set er troen det bånd, der forbinder mennesket med Gud og fællesskabet. Den oplyser, styrker og vejleder den troende på hans åndelige rejse. Troen giver ikke blot livet mening, men opfordrer enhver til at bidrage til Guds Rige. Den er den livskraft, der former Kirkens identitet og den kristne mission.
Troen er en personlig og relationel tilknytning til Gud, som indebærer overgivelse og tillid til Hans vilje. Det er en kærligheds- og tillidshandling, der styrker forbindelsen mellem den troende og Skaberen, og gør det muligt at leve i fællesskab med Ham.
Troen forener de troende i et fællesskab af kærlighed og håb. Denne delte tro styrker den åndelige dimension og vidner om Kristi nærvær i Kirken, der bliver Kristi Legeme på jorden.
Troen er ikke blot tro, men et aktivt engagement, der leder den troende til at leve efter Kristi lære. Den oplyser i usikre tider, udfordrer os til at søge det fælles bedste og forvandler verden gennem konkrete handlinger af kærlighed og retfærdighed.
Mateus 17,20: "Hvis I har tro så lille som et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: 'Flyt dig herfra derhen', og det vil flytte sig."
Romanos 1,17: "Den retfærdige skal leve ved tro."
Hebreus 11,6: "Uden tro er det umuligt at behage Gud."
CIC 176
CIC 166
