1 Katolikker bruger vievand af grunde, der er dybt forankret i Kirkens tradition og Den Hellige Skrift. Vievand, der er velsignet af en præst, er et sakramentale, et synligt tegn på Guds usynlige nåde, der har til formål at rense, beskytte og helliggøre. En af de vigtigste grunde til at bruge vievand er dens forbindelse til dåben. Jesus beordrede sine disciple til at døbe "i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn" (Matt 28,19), og brugen af vievand minder om dette første sakramente, som renser den kristne fra arvesynden og fører ham ind i nådens liv. Ved at bruge vievand mindes de troende dette øjeblik og fornyer deres forpligtelse til at leve efter troen.
Praksissen med at bruge velsignede genstande, såsom vievand, er forankret i Skriften. I Det Gamle Testamente ser vi, at Gud instruerede Moses i at bruge genstande og ritualer til helliggørelse. For eksempel i 4 Mos 19,9 beordrede Gud brugen af "renselsesvand" til at rense folket. Også i 2 Kong 2,21 brugte profeten Elisa vand til at helbrede Jerikos vandkilder og gjorde dem rene og brugbare. Disse eksempler viser, at Gud siden oldtiden har valgt materielle genstande som kanaler for sin nåde.
I Det Nye Testamente ser vi en større vægt på brugen af fysiske elementer til at kommunikere åndelige realiteter. I Joh 9,6-7 lavede Jesus mudder med sit spyt og jorden og påførte det en blind mands øjne for at helbrede ham. Denne brug af fysiske elementer til at formidle Guds helbredende kraft peger på virkeligheden af sakramentalier i Kirkens liv. På samme måde i ApG 19,11-12 blev Paulus' klæder bragt til de syge, og de blev helbredt for deres sygdomme og befriet fra onde ånder. Dette viser, at velsignede genstande kan være redskaber for Guds nåde.
