Hvad lærer kirken om Guds kærlighed til os?

Kirkens katolske lære om Guds kærligheds essens er den grundlæggende base for den kristne tro, som afspejler en ubetinget, personlig og evig kærlighed. Den katolske kirkes kirkekatolsk (CIC) understreger, at Gud er kærlighed i sin reneste natur (§221), hvilket demonstrerer en kærlighed, der ikke afhænger af vores handlinger eller fortjenester. Denne kærlighed manifesterer sig dybt og håndgribeligt i Jesu Kristi offer, som, som sand Gud og sand menneske, gav sig selv for hver enkelt af os (§478), og symboliserer en personlig og forløsende kærlighed.

Desuden fremhæver CIC trofastheden og konsekvensen af denne kærlighed (§220), og sikrer, at selv i lyset af vores fejltagelser og fraværsperioder, forbliver Gud barmhjertig og klar til at tage os tilbage, ligesom Faderen i lignelsen om den fortabte søn. Denne evige trofasthed forstærker de troendes tillid til løftet om frelse og forsoning med Gud.

Den menneskelige respons på denne guddommelige kærlighed er ligeledes essentiel. Kirkekatolsk opmuntrer til praksis af velgørenhed (§1827), som er den konkrete manifestation af vores kærlighed til Gud og til vores næste, og afspejler gensidigheden af den kærlighed, vi modtager. Dette kald til velgørenhed styrker ikke kun vores forhold til Gud, men fremmer også opbygningen af et fællesskab baseret på kærlighed og solidaritet.

Samlet set er Guds kærlighed, som beskrevet gennem kirkens lære og kirkekatolsk, en konstant invitation til fællesskab og til at leve troen, hvilket inspirerer os til at søge et dybere forhold til Ham og til at dele denne kærlighed med hele menneskeheden. Denne forståelse trøster os og motiverer os til fuldt ud at stole på den guddommelige godhed og nåde, mens vi lever i overensstemmelse med evangeliets værdier.